Sænket fradragsloft for rejseudgifter (juni 2013)


FRADRAGSLOFTET FOR REJSEUDGIFTER SÆNKES.

Fra 1. januar 2013 sænkes fradragsloftet for rejseudgifter fra kr. 50.000 til kr. 25.000.

Fradragsloftet gælder både for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

For lønmodtagere:
Fradragsloftet gælder uanset om du får fradrag efter statens takster, eller fradrag efter regning.

Hvis dine rejseudgifter derimod kompenseres af arbejdsgiveren, enten i form af skattefri godtgørelse efter statens takster, eller i form af dokumenterede faktiske udgifter, gælder fradragsloftet ikke.

Selvstændige erhvervsdrivende:
Selvstændige erhvervsdrivende er også omfattet af fradragsloftet på kr. 25.000, hvis fradraget opgøres med udgangspunkt i statens takster.

Dog er det muligt at opnå fradrag udover fradragsloftet på kr. 25.000.

Fradrag ud over kr. 25.000 ved brug af statens takster kræver dog, at der foreligger behørig dokumentation for udgifterne i form af bilagsdokumentation.

Juni 2013